Anmeldelse

Jeg har gennemgået Salecto webshop i både en udgave i drift og som en testudgave. Dette er gjort på opfordring af Salecto ApS. Salecto er en såkaldt SaaS løsning baseret på den kendte Magento platform, der er en yderst populær webshopplatform globalt. Som med de fleste andre webshopplatforme er der en del udfordringer ”ud af boksen” i relation til SEO med Magento, men disse er alle blevet adresseret til fulde i den udgave, Salecto ApS udbyder.

Sortering er ofte et problem i webshops – og som standard også i Magento. Her har Salecto løst problemet, så der ikke genereres duplicate content, når der sorteres efter pris, farve etc. Dette er ganske vigtigt og derfor en stor fordel med Salecto. Samme type løsning er også brugt ved paginering – altså visning af en produktgruppe over flere sider. Det er noget, der varmer en SEO mands hjerte!

Hastighed

Hastigheden hvormed en side loades er en faktor, der er stadigt mere vigtig – både i relation til placeringer i Google og i relation til brugervenlighed. Store sites som Amazon kan dokumentere, at selv helt små forbedringer i loadtiden øger salget dramatisk. Salecto-udgaven er hurtig! Det er klart, at en webshopejer kan ødelægge dette ved brugen af forkert skalerede og dårligt komprimerede billeder, men gøres billedarbejdet ordentligt, er motoren her parat til at løbe hurtigt.

Administration

Jo flere funktioner og muligheder en webshop har – jo mere kompliceret bliver administrationen. Det er lykkedes Salecto at forenkle ganske markant i administrationen, og det er min vurdering, at indlæringskurven for en ny webshopejer er ganske flad. Stort set alt er selvforklarende.

Benchmarking

Der er mange shopplatforme på markedet, og en decideret benchmarking mod hver enkelt er ikke realistisk her. Hvad der er værd at sige i relation til de andre større spillere på markedet er, at Salecto byder på en yderst brugbar kombination af at være et ”stort” system – og stadig fleksibelt, tilgængeligt og yderst skalerbart. Når vi taler lige ud af boksen, er Salecto klart en væsentlig spiller – flere muligheder end de begrænsede konkurrenter, mere SEO venlig end mange. Og igen det vigtige: Opbygget på en måde, der sikrer kontinuitet, skalerbarhed og alle de individuelle muligheder for særlige tilpasninger, der generelt savnes hos andre på markedet.

Konklusion

Salecto webshoppen er et fremragende bud på en både salgs- og brugervenlig shop med alle de SEO mæssige forhold på plads. Salecto webshoppen er lysår foran en Magento ud af boksen – ingen tvivl om det.

Bedømt juni 2016 af Thomas Rosenstand.