Author Archive

8 gode råd til at skrive et godt nyhedsbrev

Nyhedsbreve kan til tider være frustrerende at skrive og sætte sammen – og hvem læser dem egentligt? Ryger den direkte i slettet post-mappen, så snart den tikker ind på dine kunders indbakke? Denne form for envejskommunikation kræver nemlig en del overvejelser, da du så vidt muligt skal forsøge at få et budskab ud med så få ord som muligt.

For at hjælpe dig på vej mod at skrive et godt nyhedsbrev til dine kunder, er der herunder opstillet otte gode råd til, hvad du skal huske på, når du påbegynder din proces.

1. Emnelinje

Tænk på, at dine udvalgte modtagere af nyhedsbrevet sikkert modtager en håndfuld af andre mails end blot dine. Derfor gælder det om at skille sig ud, så de ikke sletter netop din mail.

Når du skriver et nyhedsbrev, er det derfor vigtigt, at du allerede fanger deres opmærksomhed ved emnelinjen. Emnelinjen vil være det første, dine kunder ser, så det er vigtigt at fange deres opmærksomhed allerede ved første øjekast – ellers ryger mailen uden tøven i slettet post-mappen.

Ved en god emnelinje skal du bl.a. sørge for at:

  • Placere hovedbudskabet først i teksten
  • Hold emnelinjen kort og kontant
  • Personalisere din emnelinje
  • Undlade at bruge STORE BOGSTAVER

2. Preheader

Opfølgningen på din emnelinje kaldes for en ”preheader”. Her skriver du ligeledes en tekst, der ses i menulinjen efter overskriften. Den er typisk ikke fremhævet i enten fed eller sort skrift, som emnelinjen vil være. Den er måske tonet lidt ned med en grå farve. Dog er den stadig vigtig, da den giver dine modtagere et kort resume om, hvad mailen vil komme til at indeholde. Sørg igen for at få de vigtige ting først i din preheader.

3. Skriv personligt – det handler om kundekontakt

Hvem elsker ikke at få en personlig e-mail? Du kan fange dine kunders opmærksomhed ved at sætte dit præg på mailen, så den får en snert af personlighed, der gør, at envejskommunikationen bliver mere indbydende og fangende.

Start måske dit nyhedsbrev ud med ”Kære Navn”. Allerede dér fanger du din kunde ved, at du henvender dig direkte. Brug eventuelt også ord som ”du” ”dig” og ”dine”, når du skriver. Det giver en form for personlig følelse, så dine kunder føler, at mailen er henvendt direkte til dem.

4. Hold e-mailen kortfattet og simpel

Et nyhedsbrev skal oftest ikke tage lang tid at enten læse eller skimme igennem. Prøv derfor så vidt muligt at holde din mail så kortfattet og simpel som mulig. Tager den et par minutter at læse, vil det være en god tidsramme. Læserne kommer hverken til at kede sig under læsningen eller føler, at indholdet bliver for kort. Hvis den tager længere tid end godt og vel to minutter, skader det heller ikke. Sørg dog for, at den ikke bliver for lang, så det er en halv novelle, der skal læses, før man når til vejs ende. For lange tekster får dine læsere til at lukke mailen, inden de måske er nået halvvejs.

Undgå ligeledes at få for mange budskaber presset sammen på meget lidt tekst – det vil kun være til forvirring for både dig selv og for kunden.

5. Call-to-action er vigtigt – link gerne til sider på din webshop

Formår du at fastholde læserens opmærksomhed, så de faktisk ender med at læse størstedelen af dit nyhedsbrev, har du ramt plet. Og det gælder om at udnytte denne mulighed.

Det er nemlig vigtigt, at nyhedsbrevet har tydelige CTA (call-to-action) henvendelser, der får dine læsere til at gå ind på din hjemmeside. Den bedste måde, du kan gøre det på, er ved at indsætte bokse i dit nyhedsbrev, som fungerer som et direkte link til de landingssider, du har udvalgt. Indsæt gerne det samme link flere gange i mailen.

Har du fx valgt, at der skal optræde et billede i nyhedsbrevet, kan du passende bruge linket til dette. Derved vil folk også komme ind på den udvalgte landingsside, hvis de trykker på dit billede.

6. Sørg for, at nyhedsbrevet er læsbart på mobilen

Eftersom at mange er begyndt at bruge de mobile enheder til både at tjekke mails og andre ting, er det yderst vigtigt at understrege, at dit nyhedsbrev skal være læsbart på disse enheder. Det er træls at åbne en mail på mobilen for at se, hvordan hele teksten ikke kan stå der, og hvor billederne ikke er tilpasset formatet. Er det ikke i orden, er det desværre sådan, man mister læsere. 

7. Slut af med kontaktoplysninger

Det er altid en god idé at indsætte sine kontaktoplysninger til sidst i mailen. Derved minder du kunderne om, hvem de skal kontakte i forbindelse med eventuelle spørgsmål.

Du kan vælge at supplere dine kontaktoplysninger ved at sætte en bestemt kontaktperson på mailen. Sæt ansigt på dig selv ved at sætte et billede ind ved siden af oplysningerne. Derved ved dine kunder, hvem det er, de snakker med, når de henvender sig til dig via nummeret eller mailadressen der er oplyst nederst i nyhedsbrevet. Oplysningerne er også med til at gøre setuppet mere troværdigt.

8. Hold øje med statistikken for dit nyhedsbrev

Udsender du dine nyhedsbreve fra en platform som fx MailChimp, vil det være muligt for dig at se statistikker over hvor mange procent, der har læst mailen samt hvor mange, der har valgt at klikke ind på en af dine call to action links i brødteksten. Det er svært at få tallet op på 100%, hvis man har en del abonnenter – så fortvivl ikke, hvis du ikke synes tallet er tilfredsstillende. Giv det lidt tid, og tjek regelmæssigt.

Synes du ikke, at læseraten på dit nyhedsbrev var acceptabelt, kan du altid tænke over, hvad der kunne gøres bedre til næste gang. Var det emnelinjen, der måske ikke var fangende nok? Var selve brødteksten for lang, eller var det noget tredje, der burde laves om?

Hos Salecto sidder vi klar med svarene på dine spørgsmål

Har du spørgsmål til ovenstående, er du som altid velkommen til at kontakte vores rådgivere på
+45 82 82 01 01 eller support@salecto.com. Vi står klar med svar på de potentielle spørgsmål, du måtte have uanset om det omhandler nyhedsbreve, optimeringer på webshoppen eller noget tredje. Tøv derfor for ikke med at kontakte os allerede i dag.

GUIDE: Sådan forbereder du dig bedst til Black Friday

Det amerikanske fænomen Black Friday har de seneste år indtaget det danske marked, når det gælder shopping i massevis – og i år er ingen undtagelse.

Fredag den 23. november løber årets store shoppedag af stablen. Spørgsmålet er så bare, om du er klar?

Vi vil hos Salecto gerne forberede vores kunder, så de kan stå klar med oprejste pander og optimisme, når dagen indtræffer. Derfor har vi herunder opstillet en række punkter, som du bør have in mente her i forløbet op til Black Friday.

 

  1. Start forberedelserne i god tid

Når du driver en webshop med produkter eller ydelser, gælder det om at være ude i god tid inden Black Friday indtræffer. Derfor er det nødvendigt at handle proaktivt med forberedelsen til den store dag. Der er en masse ting, der skal forberedes – og det tager tid.

 

  1. Få meldt ud til jeres kunder, at I kører med ustyrlige tilbud på Black Friday

I forlængelse med ovenstående punkt er det uhyre vigtigt at få meldt ud til sine kunder, at I kører med tilbud på Black Friday. Folk vil sidde klar ved skærmene, og kortet vil brænde i pungen den 23. november kl. 00.00. Det er derfor væsentligt at informere jeres kunder, så de er bevidste om, at I altså også er med i dette race med jeres konkurrenter!

Denne information kan kommunikeres ud via. forskellige kanaler, f.eks. et nyhedsbrev, forsidebannere eller visitkort i butikken, hvor I enten teaser til nogle af de tilbud, I vil løfte sløret for når shoppedagen indtræffer – ellers kan I blot informere dem om, at I kommer til at køre med lave priser og gode tilbud. Det skal virke tiltrækkende, så jeres kunder vil huske at klikke sig ind på netop jeres webshop, når de skal finde de kommende julegaver eller bruge sine penge.

Send også gerne opfølgende nyhedsbreve op til Black Friday. På den måde sørger I for at bibeholde den opmærksomhed, I har fået skabt ved jeres kunder. Pas dog på med ikke at udsende alt for mange mails. De skulle helst ikke blive trætte af jer inden den store dag indtræffer, så de ender med at afmelde sig nyhedsbrevet og derved går glip af jeres tilbud.

 

  1. Find ud af, hvor længe dine tilbud skal køre

Et af de vigtigste punkter på shoppedagen er, hvor længe I vil køre med tilbud på jeres udvalgte produkter. Vil I have opsat timetilbud, så der hver time er fokus på et nyt nedsat produkt? Skal der måske i stedet for være en række udvalgte produkter, der alle er sat ned med fx 20%? Begge måder, hvorpå tilbuddene præsenteres på, har forskellige effekter for kunderne. Derfor er det også vigtigt, at I tager beslutningen om, hvilken én af disse I ønsker at anvende til dagen.

 

  1. Hvilke medier, skal der promoveres på?

Det er ligeledes vigtigt at promovere virksomheden på de sociale platforme. Ved at promovere de tilbud, I vælger at tease til, giver I igen jeres nuværende og potentielle kunder mulighed for at skrive bag øret, at I kører med prisnedsættelser, de ikke må gå glip af. Udvælg derfor de medier, I ønsker at lave opslag på, som kan virke tiltrækkende.

 

  1. Landingssider

Landingssider er altid en god idé at få implementeret på webshoppen. Det kan være, at I måske ønsker en side, der tæller ned til det store salg. En anden god idé er at bruge den samme landingsside år efter år – få lavet gode metabeskrivelser og titletags, der kan øge jeres rankings, så I bliver indekseret højt i søgemaskinerne. Ved at bruge den samme side år efter år, mindsker i arbejdsprocessen og skal derfor ikke til at bruge tid på at oprette et nyt site igen.

Derfor vil vi hos Salecto gerne hjælpe dig lidt på vej. Vi har oprettet en Black Friday landing page, som kan ses nederst i blogindlægget. Denne landingpage kan I referere til, når I udsender nyhedsbreve eller opretter et banner, der linker videre til denne landing page. Så er I professionelt optimeret til søgemaskinerne og kunderne.

 

  1. Evaluer på forløbet

Man lærer af sine fejl og sine successer. Derfor er det også vigtigt, at I evaluerer på forløbet op til den 23. november. Dog er det mindst lige så vigtigt, at I evaluerer på selve dagen. Hvordan gik det? Blev der solgt for det, som I forventede? Blev der promoveret godt nok, eller var der noget, der haltede bagud?

Sådanne ting er værd at tage op til overvejelse, da I så kan optimere og blive klogere på visse ting i forhold til næste år.

Har du spørgsmål til Black Friday forberedelserne er du mere end velkommen til at kontakte os. Udover at vi står klar med rådgivning op til den store shoppedag, er vi hos Salecto ligeledes til rådighed gennem hele dagen, hvis der pludseligt skulle opstå problemer med din webshop eller andre komplikationer. Du kan skrive til os på support@salecto.com eller ringe til os på tlf. +45 82 82 01 01.

 

Bliv ringet op af Allan og hør hvordan

Salecto kan hjælpe dig