Produktudvikler praktikant

Lokation
Aarhus
Jobtype
Praktikant

Brænder du for projektstyring og for at planlægge, udvikle og implementere produkter og web-løsninger? Søger du en praktikstilling, hvor du kan udfordre dig selv og udvikle eftertragtede kompetencer, og har du frem for alt lyst til at prøve kræfter med ovennævnte i praksis? Så har Salecto den helt rigtige praktikplads til dig med opstart i august.

Salecto leverer webshops i form af Salecto 2, en eCommerce platform der er baseret på Magento 2,  til mellemstore virksomheder. Vores produkt er nytænkende, og vores salgsmetode er rådgivende. Vi ønsker at se vores kunder få succes, da kundernes succes avler vores succes. Du vil indgå i vores Production Team, hvor du er en del af maskinrummet for den kerneydelse, vi leverer. 

Du vil som praktikant hos os komme til at få en vigtig rolle i at støtte vores udvikling og implementering af nye produkter samt opdatering og vedligehold af vores platform. Du vil arbejde tæt sammen med både interne og eksterne udviklere, hvor det er essentielt at have en stærk logisk forståelse for at tænke løsninger og fremdrift ind som en helhed. Vi arbejder ikke med pseudo-opgaver. Derfor får det arbejde, du udfører, direkte værdi for kunden fra dag 1.

Hos os får du:

  • Et skræddersyet praktikforløb, så du får mest muligt ud af din tid i praktik.

  • Opsætning af udviklingsmål samt opfølgning gennem struktureret feedback og 1-1 samtaler.

  • Muligheden for og tilliden til at tage ansvar for egne opgaver fra dag 1.

  • En fantastisk arbejdsplads i Åbyhøj, hvor der er højt til loftet, og hvor du får stillet en kontorplads til rådighed.

  • En lækker frokost- og frugtordning.

  • En skøn massageordning.

  • En masse underholdende sociale arrangementer og gode oplevelser.

Salecto deler lokaler og arbejder tæt sammen med det digitale marketingbureau Conversio og e-handelsvirksomheden Value Group. Virksomheden er placeret i Frichsparken i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til sociale aktiviteter som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen, som tilsammen udgør en stærk kultur. Hos os vil du opleve, at vi giver dig både personlig og faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Projektstyring.
  • Udvikling og implementering af produkter. 
  • Dialog med udviklere / internt og eksternt / engelsk.
  • Håndtere forskellige feature requests til interne forbedringer på platformen.
  • Planlægning af produktudvikling (roadmap møder, feature requests etc.).
  • Koordinerende rolle ifm. udrulning af opdateringer på tværs af alle vores kunder. 
  • Indrapportering af fejl. 
  • Assistere vores Product Developer i dagligdagen.

Det rette match:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for web, udvikling eller lignende.

  • Brænder for e-commerce og har en stærk logisk forståelse.

  • Er en nysgerrig og arbejdsom profil med stor lærevillighed samt et bredt interessefelt, der evner og ofte lykkedes med at have mange bolde i luften på én gang.

  • Har gåpåmod og kan lide at arbejde selvstændigt og få ansvar.

  • Er ambitiøs og kan bidrage med et godt humør i teamet.

  • Vil bidrage og deltage socialt.

Din dagligdag vil foregå i et hus med fart på, hvor ansvarstagen og gåpåmod er centralt, og hvor det er vigtigt, at du tør sætte dit præg og give udtryk for dine holdninger. Du kommer til at indgå på fuldstændig lige fod med de øvrige medarbejdere i Huset, hvorfor du også vil skulle arbejde selvstændigt og dermed få en stor grad af indflydelse på dine projekter.

Praktisk information:

Praktikopholdet er ulønnet og har en varighed på 3-6 måneder med opstart i august. Stillingen udgør som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi er selvfølgelig fleksible ift. dine studiemæssige forpligtelser.

Interesseret i at blive en del af succesen i et spændende og uformelt arbejdsmiljø?

Så send en motiveret ansøgning samt dit CV til [email protected] med emnet ”Produktudvikler praktikant”. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også sende en mail til [email protected]. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. 

Vil du vide mere om Salecto som arbejdsplads, så besøg vores karriereside. 

Ansøg nu


Din ansøgning blev sendt. Tak for din interesse.
Din ansøgning blev ikke sendt, prøv venligst igen.