Kraftfuld e-handelsløsning baseret på Magento

Vilkår for hosting hos Salecto

Hosting

Salecto platformen er hosted igennem vores hostingpartner Powerhosting A/S. Vores setup er optimeret til Magento, og vi sørger hele tiden for en tæt dialog mellem Powerhosting og os omkring optimering af vores miljø, som skal komme kunderne til gode.


Salecto platformen styres af en central Salecto Connector, som overvåger alle webshops og hvorfra vi ligeledes kan opdatere og vedligeholde alle Salecto webshops. Derfor er det en nødvendighed, at alle webshops på Salecto Platformen skal hostes i samme miljø.


Dedikeret hosting

Vi tilbyder til Salecto Enterprise kunder, at de kan tilkøbe dedikeret hosting, som sikrer uafhængig ift. serverperformance, og som naturligvis giver flere resurser til at drive webshoppen, herunder krævende funktioner, integrationer eller besøg.


En dedikeret server kan i særlige tilfælde være en nødvendighed, hvis en kunde har behov for et særligt server setup, som kræves ifm. 3-parts moduler eller integrationer.

DNS-administration

Som standard peges kunders domæner over på Salectos navneservere, og herefter administrerer Salecto DNS-opsætningen for domænet. Dette er inklusiv i abonnementet. Hvis man som kunde ikke ønsker at Salecto skal administrere DNS-opsætningen, og man i stedet selv ønsker at administrere DNS igennem tredje part, skal man være opmærksom på de flg. punkter.

  • Salecto supporterer ikke på DNS-opsætning for kunder som selv administrerer DNS.
  • Såfremt et, af kunden indrapporteret problem, viser sig at skyldes en fejl i DNS-opsætningen, forbeholder Salecto sig retten til at fakturere pr påbegyndt time, til normal timetakst.
  • Såfremt Salecto har behov for at flytte en webshop til en ny server, bliver dette meddelt til kunden min. 24 timer i forvejen. Tidspunktet for flytningen bestemmes af Salecto, og bliver fastsat inden for et interval af 1 time. Tidspunktet kan ikke afvises/ændres af kunden.
  • Såfremt kritiske problemer opstår som kræver at webshoppen flyttes til en ny server, forbeholder Salecto sig retten til dette uden forudgående varsel. I dette tilfælde skal kundens underrettes på mail hurtigst muligt, men er selv ansvarlig for at foretage ændringer i DNS.

På baggrund af det ovenstående, anbefales det at lade Salecto administrere DNS-opsætningen.